Om os

Time2Bath opstod i forbindelse med en rejse til Istanbul, hvor vi i en hamam (tyrkisk bad) fik den helt store bade – og skrubbetur og efterfølgende blev pakket ind i de lækreste bomuldsklæder, som kaldes pestemal eller som vi selv har omdøbt til ’anythingtowel’.

Vi blev forelsket i disse anvendelige bløde anythingtowels og her opstod idéen om at designe disse selv i en nordisk stil og bevare produktionen i Tyrkiet, som man har vævet disse i mere end 3000 år.

Vi omdøbte dem anythingtowels, da de kan bruges til meget mere, end til at tørre sig med.

Vi har en vision om, at vores produkter skal være anvendelige, skønne at bruge såvel som at se på samt produceret efter traditionelle metoder.

Vi ønsker at have et samarbejde med mindre producenter, således at vi er med til at skabe vækst og arbejdspladser i mindre lokalområder. Det er vores hensigt at finde produkter til bad og velvære fra hele kloden, som har været brugt i århundrede eller årtusinder og dermed har bevist sit værd. Vi ønsker at forene denne gamle og bevarede viden med den nordiske livsstil og livsglæde. Dette betyder, at vi selvfølgelig prøver alt ting på os selv og finder de bedste små producenter som samarbejdspartner, så vi selv kan være med i alle faser fra idé og design til det færdige produkt.

Time2Bath – ’enjoying living and taking care of you’ er vores udgangspunkt for at drive forretning. Vi skal levere anvendelige og smukke produkter, som nemt kan benyttes i hverdagens mange facetter og hvor kvaliteten altid er helt i top.